Aktuelt

Ny miljøgodkendelse til Rørdalsvej.

Vi har modtaget en revideret miljøgodkendelse til vores anlæg i Aalborg.

Godkendelsen gør, at vi kraftigt udvider det sortiment af produkter, som vi kan modtage.

På samme måde gør det, at vi kan etablere os med lagerhal, værkstedslager, værksted og kontor.

Det glæder vi os til.

Slaggesortering – Klimanytte

Behandling af affald og genbrug har en lang række forskellige indvirkninger på omgivelserne.

I en lang periode har der i affaldsbranchen været en stigende opmærksomhed på klimanytten i den behandling, som vi foretager.

Altså spørgsmålet om det arbejde, som vi foretager, reducerer CO2 udledningen.

Det er kendt at produktion af metal, ud fra råmaterialer, er meget energikrævende og at der derfor er en stor energibesparelse ved at genanvende metal.

Men der er også nogle energimæssige omkostninger ved at genanvende metal, så det er nødvendigt at se på de samlede omkostninger.​

​Hos Jørgen Rasmussen Gruppen har vi set på klimanytten i vores eget arbejde.

​Transport

Forbrug​

0,1 l. Diesel​

CO2 Udledning

0,27 kg.

​Behandling

Forbrug​

0,46 l. Diesel

CO2 Udledning

1,3 kg

​Ialt

Forbrug​

0,56 l. Diesel

CO2 Udledning

1,57 kg.

​CO2 udledning ved sortering af 1 t. råslagge.

​Jern

Udsorteret

6 %

Mængde

60 kg

Klimanytte/kg metal

1,3 Kg CO2 *

Klimanytte/t. rå-slagge

78 Kg CO2

Aluminium​

Udsorteret

0,7 %

Mængde

7 kg

Klimanytte/kg metal

10 Kg CO2 *

Klimanytte/t. rå-slagge

70 Kg CO2

​Kobber

Udsorteret

0,15 %

Mængde

1,5 kg

Klimanytte/kg metal

20 Kg CO2 *

Klimanytte/t. rå-slagge

30 Kg CO2

​Andet metal

Udsorteret

0,15 %

Mængde

1,5 kg

Klimanytte/kg metal

15 Kg CO2 **

Klimanytte/t. rå-slagge

23 Kg CO2

​Klimanytte/t. rå-slagge

Ialt 201 Kg CO2​

​​Klimanytte ved sortering af 1 ton råslagge anslået ud fra metalsammensætning

* Se fil: rapport fra atervinningsindustrierne

* * Anslået ud fra metalsammensætning

Det ses herefter at den samlede klimanytte ved sortering af 1 ton slagge fra affaldsforbrænding er ca. 200 Kg CO2.

Se også artikel fra National Geographic: genbrug - set i det store perspektiv - af Tom zeller - national geographic 1 2008

Slagger som underlag under staldbyggeri

Slagger er et godt alternativ til stabilgrus under byggerier, f.eks. inden for landbruget. Magasinet Landbrug NORD har besøgt os og skrevet en fin artikel om emnet. Her forklarer Jeppe Hjermitslev, hvorfor slagger faktisk kan fungere endnu bedre end sand og stabilgrus som underlag, og hvordan det hænger sammen, at landmænd endda modtager et mindre beløb for at anvende slaggerne.

Efterårsturné til Norge

Så opererer Jørgen Rasmussen Gruppen igen i Norge – denne gang på hele tre forskellige lokationer.

Med gode erfaringer i bagagen fra sidste års slaggesortering i Norge, tager vi nu fat i Kristiansand, Hamar og Fagernes.

I Kristiansand og Hamar køres slaggen fra byernes forbrændingsanlæg til en deponeringsplads, hvor vi foretager arbejdet med vores mobile sorteringsmaskine. I Kristiansand drejer det sig om 12.000 ton, og i Hamar er der tale om 6.000 ton.

Opgaven i Fagernes er en fortsættelse af vores gode samarbejde sidste år med Hallingdal Renovasjon – her køres affaldet til en kommunal affaldsplads, hvor vi foretager sorteringen af de 5.000 ton slagger.

Nogle af selskaberne vælger at sælge slagger og metallerne selv, mens andre overlader materialerne til os. Afregningen afhænger af, hvilken løsning kunden vælger. Vi forventer, at arbejdet i Norge vil tage sammenlagt omkring 1½ måned.​​

​Fra skrot til skulptur

Irene Rosenkrantz har arbejdet med skrot som materiale for sine skulpturer i mange år. I september 2009 udstillede hun sine fantasifulde og humoristiske skulpturer på kunsthåndværkermarkedet DOK#1 i Aalborg, og her fik vi hos Jørgen Rasmussen Gruppen, øje på hende. Vi kontaktede Irene, og basis var skabt for et godt samarbejde. Irene gik i gang med at skabe en skulptur til os, og vores eneste betingelse var, at materialet skulle være skrot. Og så ville vi gerne have Irene til at aflevere den personligt hos os i Støvring, så vi kunne få en snak om hendes arbejde med materialerne.

​Irene Rosenkrantz tog derfor turen fra Jyderup den 4. november. 

Vi havde været spændte på at se vores skulptur, og vi var meget tilfredse med resultatet. Irene Rosenkrantz havde brugt en brandkoblingsskrue i messing som fod, og ovenpå den tronede en ugle, skabt af en gammel kobberpostkasse, der var hamret i facon, så det irrede kobber rigtigt kom til sin ret.

Jørgen Rasmussen, som har arbejdet med skrot i 25 år, blev meget begejstret, da han så uglen. Jørgen sagde om Irenes arbejde:

"Det er jo utroligt, hvad kreative hænder kan få ud af noget, der for os andre bare er skrot. Uglen passer rigtig fint til vores virksomhed, for den udstråler klogskab, skarpsyn og gode flyvefærdigheder.

Irene Rosenkrantz havde medbragt flere af sine skulpturer, så vi kunne få et indtryk af, hvordan hun arbejder.

I midten ses vores skulptur, der ret hurtigt blev døbt "Uglen", da vi så den. Uglen er blevet vores nye vartegn og vil gå igen både her på hjemmesiden og i andet af Jørgen Rasmussen Gruppens markedsføring.

Vi havde inviteret pressen til vores besøg af Irene Rosenkrantz, og tv-stationen 24Nordjyske lavede optagelser med Irene Rosenkrantz og Jørgen Rasmussen ved skrotbunkerne.

Irenes besøg medførte også en artikel i Midt Vest Avisen og Støvring Folkeblad.

Jørgen Rasmussen Gruppen er prækvalificeret via Sellihca

Jørgen Rasmussen Gruppens prækvalificering betyder for vores kunder i forsyningsindustrien, at det er nemt at finde og sammenligne alle relevante oplysninger om os.

Sellihca er en database for leverandører til forsyningsindustrien.

Databasen rummer oplysninger, der kan hjælpe kunderne - dvs. forsyningsvirksomheder - med at vurdere og sammenligne oplysninger om leverandører i forbindelse med et udbud.

For at blive prækvalificeret skal en leverandør opfylde visse betingelser, f.eks. kunne opvise økonomisk stabilitet.

Man bliver prækvalificeret for 12 måneder ad gangen.

​​Jørgen Rasmussen Gruppen A/S | Rørdalsvej 244 | 9220 Aalborg Øst | Tlf.: 98 37 18 27 | info@jrg.dk |  CVR-nr. 24212122