Jørgen Rasmussen Gruppen klarer også myndighedsbehandlingen

Restprodukter fra forbrændingsanlæg er en glimrende erstatning for sand og stabilgrus til mange byggeprojekter. Det benyttede byggefirmaet Henriksen og Madsen A/S sig af, da de havde brug for et solidt fundament under en tilkørselsvej og en maskinhal ved en landbrugsejendom på Hobrovej ved Løgstør.​

​Byggeleder Anders Hollesen fra Henriksen og Madsen A/S er tilfreds med samarbejdet med Jørgen Rasmussen Gruppen.

– Vi har arbejdet sammen med Jørgen Rasmussen Gruppen flere gange. Det er en stor fordel, at de både kan stå for det praktiske arbejde med restprodukterne og myndighedsbehandlingen. De kender miljøkravene i detaljer, og de ved, hvornår forbrændingsanlæggene har materialer klar til afhentning,

– Ejeren skal til enhver tid kunne dokumentere, hvor restprodukterne ligger på grunden, og hvad de består af. Det er derfor vigtigt, at der er styr på myndighedsbehandlingen, og det ved vi, der er, når vi samarbejder med Jørgen Rasmussen Gruppen. Vi har aldrig oplevet problemer med kommunerne, pointerer Anders Hollesen.​

Vi finder en løsning

Jørgen Rasmussen Gruppen har specialiseret sig i at stå for kontakten med både kommunen, kommunens rådgivende ingeniørfirma og andre relevante aktører under projekterne. Det gør det let og ukompliceret for bygherren og byggefirmaet at anvende restprodukterne

Anders Hollesen roser dialogen med Jørgen Rasmussen Gruppen.

– Vi oplever i høj grad, at de lytter til os. Hvis der er noget, vi ønsker anderledes, tager vi dialogen og finder en løsning. Det betyder, at vi altid henvender os til Jørgen Rasmussen Gruppen, når vi har brug for restprodukter til byggeprojekter.

​​Jørgen Rasmussen Gruppen A/S | Hagensvej 30 | DK-9530 Støvring | Tlf.: +45 98 37 18 27​ | info@jrg.dk | Fax 98 37 27 42